Stoner rock

Stoner rock er en genre af rockmusikken, som blandt andet karakteriseres ved tunge og seje guitar riffs, nedstemt bas, og med mange elementer af blues rock. Stilen opstod i USA i begyndelsen af 1990'erne. Berømte og indflydelsesrige stoner rock bands inkluderer blandt andet Sleep, Fu Manchu, The Melvins, Earth, Kyuss, Monster Magnet, Clutch, Orange Goblin, Acid King, Sixty Watt Shaman, Nebula, Brant Bjork, Mastodon, Earthless og Wolfmother. Noget af bandet Queens of the Stone Age's musik kan også kategoriseres som Stoner Rock, især bandets tidligste udgivelser.

Stoner rock kan betegnes som en undergenre af den hårde rock. Den er på mange måder en videreførelse af den tunge og psykedeliske 70'er-rock som den kendes fra f.eks. Black Sabbath og Hawkwind. Ordet "stoner" stammer fra at mange af musikerne indenfor genren, og deres fans, er "stonere", dvs. marihuanarygere. Flere bands afviser betegnelsen Stoner Rock, men termen har alligevel hængt ved og er udbredt.

En lignende genre af den hårde rock, Desert Rock (ørken rock), prægede i starten Stoner Rock betydeligt, og de to termer bruges ofte synonymt den dag i dag.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search